Seneste nyt
Billede beskrivelse

Bergen Lufthavn får teknologi fra Vester Hassing

16. januar 2018 kl. 09.35

Vester Hassing-virksomheden BlipSystems fortsætter sin internationale fremfærd. Norges næst-travleste lufthavn, Bergen, følger således i fodsporet på flere andre store lufthavne, der benytter sig af BlipSystems digitale løsninger til at forudsige logistiske udfordringer dermed til at optimere lufthavnens serviceniveau.

Bergen Lufthavn har investeret i det såkaldte BlipTrack-system. Via sensorer opfanges Wi-fi-signaler fra passagernes mobile enheder. Dermed genereres præcises statistiske informationer, som kan imødekomme kødannelser og skabe overblik over bevægelsesmønstre. I sidste ende hjælper det lufthavnen med at sikre den bedst mulige afvikling af flytrafikken - helt uden at forstyrre passagerne.

- Vi ønsker at gøre det enklere for vores passagerer, siger lufthavsdirektør Øystein Skaar.

- Ved at implementere BlipTrack sikrer vi, at denne del af rejsen opleves som hurtig og enkel. Og det øger i det hele taget sandsynligheden for en positiv oplevelse af lufthavnen, tilføjer Øystein Skaar.

I Norge benyttes BlipTrack allerede i Oslo og Stavanger lufthavne, der ligesom Bergen indgår i det såkaldte Avinor-netværk. Sidstnævnte dækker over et overordnet luftfartssamarbejde, og hos BlipSystem er der selvsagt glæde over, at endnu en lufthavn er hoppet med på vognen.

- Vi ser frem til fortsat at være en del af Avinors planer om at have Europas mest fremgangsrige og servicemindede lufthavne, lyder det fra salgschef Preben Andersen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste