Berettede om en kamp for vand

Et lærerigt foredrag kan også være underholdende. Forleden var Lisbeth Hansen i Sognegården i Brønderslev for at fortælle om sine u-landsprojekter i Ghana.

Ghana, et land på Elfenbenskysten med et areal fem gange så stort som Danmark rigt på mineraler og råstoffer. Disse goder får kineserne lov til at udvinde, til egen fordel, og de kommer således ikke rigtig landets 30.000.000 indbyggere til gode.

Som helhed er landet et rigt land, men der er virkelig stor afstand mellem en meget lille økonomisk elite og resten af befolkningen, hvor størsteparten lever i fattigdom og har brug for hjælp til at klare dagen og vejen.

En ting som rent vand, er svært at skaffe i Ghana. Det meste af deres drikke- og brugsvand kommer fra forurenede søer og vandhuller fyldt med larver, orme og andre "skønne" sager.

Den slags vandmiljøer tiltrækker også malariamyggen som hele tiden sværmer over vandhullerne så det kan være ekstra farligt at hente det vand som familien er afhængig af.

Der er så stort pres på vandhullerne, at de flere gange dagligt bliver tømt for deres grumsede indhold således kan der tit være ventetid i flere timer inden vandhullet er fyldt på ny, og man kan få fyldt sine krukker.

At skaffe vand er hårdt slid, og skaffe sig rent drikkevand er næsten umuligt med mindre man vil/har råd til at betale for flaskevand.

Heldigvis er der en ildsjæl som Lisbeth Hansen, der har set problemet og besluttet at gøre noget ved det.

Lisbeth er en frisk kvinde på syvoghalvtreds år med et tilpas overskud til at hjælpe andre, er uddannet bager og hjælper til daglig sin mand Uffe med at drive teatercafeen i Hjørring.

I sine yngre dage tog Lisbeth ud med Mellemfolkeligt samvirke og tilbragt også tid i kibbutz i Israel, så da datteren var flyttet hjemmefra blev der igen tid til at gøre en indsats for det" hendes hjerte banker for".

Lisbeth kom i kontakt med Liane Løth, kendt fra Lianes Bazar og hendes ulandsarbejde, var i en periode også med i bestyrelsen her men mødte så en person som opførte brønde i Ghana.

Det blev starten til et samarbejde, og Lisbeth har nu overtaget projektet helt. Det udgår fra en tidligere flygtningelejr Liberia Camp. En FN-flygtningelejr med oprindeligt 40.000 flygtninge, FN har nu sagt at der er fred og roligt i Liberia så de har ophævet støtten til lejrens indbyggere. Ghana er af samme opfattelse så der er heller ikke nogen hjælp fra deres regering.

Der er stadigvæk 20.000 flygtninge, som ikke har økonomisk mulighed for at flytte hjem og starte på ny, desuden frygter de forfølgelse og drab i hjemlandet, så lejren er reelt blevet til en stor slumby hvor man forsøger at klare at forsørge sin familie på bedste vis.

Ghana er et overvejende kristent land med to tredjedele kristne og resten muslimer samt en lille procentdel der stadigvæk dyrker de gamle stammereligioner.

Det er ikke problematisk for en kvinde som Lisbeth at arbejde i disse miljøer der er stor respekt om både hendes person og det arbejde hun udfører.

Når en brønd skal opføres sker det ved hjælp af lokale håndværkere og lokalt indkøbte materialer.

I Ghana kan alt skaffes for penge så det er ikke noget problem at skaffe de nødvendige materialer lokalt og kompetente håndværkere findes også i stort tal, så på denne måde deltager man i og styrker den lokale økonomi.

Der vil komme en dag hvor de selv er i stand til at bygge brøndene, det de mangler mest i øjeblikket er penge og evnen til at koordinere og samarbejde.

Ghana er et land med gamle stammekulturer som er blevet " skudt direkte ind i raketalderen" i modsætning til os der har været igennem en flere hundredårig proces inde vi selvstændigt har opnået evnen til at koordinere og udføre komplicerede handlinger.

Lisbeth tager selv ned og står for indkøb af materialer samt ledelse og koordinering af byggearbejdet. Pengene har hun også med, de bliver ikke sendt i forvejen, da landet er fyldt med kuruption.

Det koster 10.000 kr. at etablere en brønd. Rejse og opholdsomkostningerne betaler Lisbeth af egen lomme.

Hver gang der står 10.000 kr. på kontoen pakkes kufferten og der etableres en ny brønd i Ghana.

Hovedparten af de nødvendige penge kommer ind ved foredragsvirksomhed hvor Lisbeth ud fra en kolossal viden og personligt engagement holder et langt lysbilledforedrag for interesserede foreninger og andre organisationer.

Der er hele tiden en dialog i gang med interesserede i området blandt andet har Odd Fellow Brønderslev vist sin interesse da det er i tråd med deres andre ulandsprojekter og bygger på sammenfaldende etiske normer som dem Lisbeth arbejder ud fra.

Vandet i Ghana ligger i en dybde af fire til halvfjerds meter, så de områder hvor der kan etableres brønde skal vandet som minimum kunne nås på syv meter. Gravning af hullet foregår med hakke og skovl hvilket kan tage flere dage på grund af den hårde tørre jord som "ikke giver sig så let".

Til en firemeter dyb brønd bruges der fire plastiktønder sat oven på hinanden og sammenføjet med bilslanger.

Den nederste tønde beholder sin bund men der laves centimeterstore huller i den og også huller i den nederste tredjedel samme tønde så vandet kan trænge ind. Bunden af hullet fores med et tykt gruslag til rensning af vandet, brønden sættes ned og der fores så med grus rundt om cylinderen.

Til sidst bliver der mure op med blokke omkring brøndsøjlen så selve brønden bliver solid og stabil. I jordhøjde støbes et fundament omkring brønden, højt nok til der ikke kan komme forurenet vand og andre uønskede sager ned i brønden når der er regntid.

Til sidst forsynes brønden med aflåseligt låg på toppen og en lokal person bliver udpeget til at stå for driften.

Brønden åbnes kl. fem hver morgen og når den så er tømt bliver der sat lås på igen hvorefter brønden har fred ti , i løbet af nogle timer, at "producere" en ny mængde vand, og åbnes igen .

En brønd giver ca. 700 liter vand i døgnet.

En enkelt brønd kan som regel ikke forsyne en større landsby helt, men det er et vigtig, godt og rent supplement til landsbyens forurenede og ulækre brugsvand.

En brønd er uden tvivl med til at hæve beboernes sundhedstilstand, mindske børnedødelighed og så er det også en lettelse for de kvinder der ellers skal gå op til flere kilometer efter urent vand.

Det kan se ud som det er en uoverkommelig opgave at etablere en brønd men i virkeligheden tager hele processen kun en uge takket være gode håndværkere, velvillige landsbybeboere, Lisbeths penge og dygtige lederskab.

Især i det nordlige Ghana er jorden for hård til at man kan grave ved håndkraft, og det vil medføre for store omkostninger at skulle hyre mekaniske graveredskaber, men det har Lisbeth også en løsning på.

Her bygger man vandtanke til opsamling af regnvand fra bygninger.

Konceptet er det samme som ved brøndene, lokale håndværkere og lokale materialer, samt Lisbeths indsamlede penge og gode lederskab.

Det tager længere tid, der bruges flere materialer og flere lønnede håndværkertimer så omkostningerne til en vandtank løber op i 15.000 kr.

En tank kan rumme 30.000 l. vand nok til otte måneders forbrug af rent og godt vand.

Det nyeste af Lisbets tiltag handler om bespisning af 120 børn i flygtningelejren så de kan få et måltid varmt mad to gange om ugen. Det er noget de aller fattigste børn nyder godt af, der er desværre mange flere børn i lejren som ville have godt af at få et måltid varmt mad to gange om ugen. Det er ikke rart at skulle prioritere, hvem der skal have maden og hvem der skal afvises selv om der står sult skrevet i deres ansigt, men menneskelige og økonomiske resurser rækker ikke længere.

Projektet i sin nuværende form koster 2.000 kr. om måneden og det er et beløb det hidtil er lykkedes at skaffe, men der er som sagt brug for meget mere hvis flere af lejrens sultne børn skal mættes.

For at strække lidt på økonomien er Lisbeth begyndt at lære dem at dyrke grønsager, og det ser ud til at lykkes trods vanskeligt klima og en jordbund der ikke er særlig samarbejdsvillig.

Her i landet er vi bange hvis der er en lille frø eller snegl som sætter sig i salaten, det generer ikke de lokale for de finder somme tider en stor dejlig slange i salatbedet. Den indgår så selvfølgelig i husholdningen på lige fod med andre råvarer.

Man kan næppe tro det men Lisbeth har endnu et projekt kørende i Ghana.

I den nordlige del lande af landet dyrkes der i visse regioner stadigvæk de gamle stammereligioner. Det medfører at nogle kvinder af uforklarlig grunde for os bliver udråbt til hekse og dermed udstødt ad deres stamme.

De må så tage hen og bosætte sig i byer kun bestående af udstødte "hekse". Livet her er ydmygt og fattigt. En positiv ting her er dog hygiejnen på gader og pladser, her er pænt og rent i modsætning til byerne i resten af landet.

Det er lidt af et paradoks for selve befolkningen i hele landet har en god personlig hygiejne og inde i deres hjem er der altid rent og propert.

For at hjælpe disse udstødte kvinder har Lisbeth oprettet organisationen Seniorer Uden Grænser, og med resurser herfra er det lykkedes hende at få en dialog i gang, fået nedbrudt mange af de skadelige myter således at flere af kvinderne har kunnet vende tilbage til deres landsby og genoptage et normalt liv med deres familie og venner.

I en så tæt kultur er det ekstra frygtelig for en kvinde at blive udstødt og efterladt, på grund af overtro, til at klare sig selv et fremmed sted., Så selv om det er hårdt og påholdende arbejde for Lisbeth er det lidt af en solstrålehistorie og personlig sejr hver gang det lykkes at få en udstødt kvinde tilbage til sit hjem.

Der vil også i fremtiden være brug for ildsjæle som Lisbeth, deres arbejde er uvurderligt og fortjener derfor stor respekt.