Seneste nyt
Billede beskrivelse

Babysalmesang i Jerslev

Nyt forløb for de mindste begynder

30. januar 2020 kl. 08.35

JERSLEV: Jerslev Kirke indleder et forløb med babysamlesang om onsdagen med første gang onsdag 5. februar klokken 10 i Jerslev Kirke.

Her synger og leger de i ca. 30 minutter, og bagefter er der kaffe og te i kirkens graverhus.

Det oplyser kirkesanger Kathrine Thorup Nordtorp, som skal lede babysalmesagen. Hun skriver:

- Børn kan synge, før de kan tale og gå, og din stemme er den vigtigste lyd, som dit barn lytter til. De lyde og melodier som børn hører de første måneder af livet, glemmer de aldrig. Med salmesang vil vi viderebringe en uvurderlig del af vores kulturarv, og samtidig opnå et særligt bånd til barnet gennem forskellige sanseindtryk og leg med musik. Vi synger og vugger barnet i takt med musikken, således af stemningen fra salmerne skaber ro og tryghed. Vi puster sæbebobler mens vi lytter til klassisk musik, leger og meget mere.

Det er for alle børn på ca. 3 – 12 måneder samt en ledsager. Medbring gerne selv dyne.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste