Århundreders dans

I Lise Hvarregaards nye bog "Islandske heste - Fakta og fortællinger" er omdrejningspunktet at på sagaøen Island, er en hest en islandsk hest, der er ikke andre hesteracer på øen.

Et importforbud har sikret at racen er unik, og en hest der forlader øen, har set de islandske bjerge for sidste gang, den kommer aldrig ind i landet igen.

Som bekendt stammer alle heste fra gudernes heste, og det er måske en sandhed med modifikationer, men vist er det at størstedelen af alle islandske heste, har nogle berømte heste i stamtræet, når man kommer nogle led tilbage. Disse hestes fortællinger og meget mere, fremdrager Lise Hvarregaard i bogen "Islandske heste - fakta og fortællinger". Her er ikke blot tørre tal og kåringsresultater, men også de mere skæve historier, om en hingst der var tæt på at blive kastreret (gjort til vallak, red.) som ung, men der var én, der troede på den, og den vedblev at være hingst. Denne hingst blev senere en af Islands væsentligste avlsmatadorer med over 1000 afkom.

Om en anden hest fortælles, at den var så umulig og grim under opvæksten, at kun et splitsekund skilte den fra at blive kørt direkte til slagtehuset. Bonden på gården var så træt af hesten og dens meriter, at den, - efter stort besvær med at få unghesten hjem fra sommergræsningen, i et svagt øjeblik, da hans nygifte kone modtog dem ved gårds-lågen, blev givet til hende i morgengave. Måske kom han senere til at fortryde det, - for ved tilridningen viste netop denne hest sig at være noget ganske særligt. Den voksede sig stor og smuk, og blev senere en af Islands meget berømte avlsheste. I bogen præsenteres et udvalg af berømte avlsheste, men det betyder ikke, at heste der ikke er med er uvæsentlige.

Ingen islandske heste uden mennesker, så bogen er også et kultur-historisk billede af Island og af folkesjælen, de mange digte af kendte islandske digtere, understreger den lyriske tone.

Fra de islandske sagaer er det almindeligt kendt, at slægtskabet og hvor man kom fra, er af største betydning. Enhver klassisk saga indledes med netop de oplysninger. Det samme gælder for hestene. Stamtræet fortæller en lang historie om forskellige slægtslinjer, kort. Bestemte farver, temperament, gangartsmønstre ligger i generne, og kender man nogle af Islands mest kendte avlsheste, er man godt på vej, til viden om en hest. Også stedet man kommer fra, er vigtigt i sagaerne, det samme gælder hestene.

En afdeling i bogen handler om hestenes betydning før Anden Verdenskrig, hvor man kom rundt i Island til hest, over lange strækninger. Især var eksempelvis postbude, præster, læger, jordmødre og bønder naturligvis, afhængige af deres heste. De havde brug for hurtige heste, med behagelige gangarter, der kunne finde vej i al slags vejr.

Man kan også læse beretninger om fredløse og deres brug af heste. I gamle dage kunne man idømmes fredløshed på tinget. Det var en hård dom, hvor den dømte måtte forfølges og ihjelslås af alle. Særlig berømt var Bjerg-Eyvindur og Halla, og beretningerne om dem er også med i bogen.

Der er mange spøgelseshistorier, hvor heste indgår, man kendte sin hest både i denne verden og i den der kom efter, og der er sagn om spøgelser til hest, og både ryttere og heste der går igen.

I folketroen i Island indgår fortællinger om elverfolket. De lever i en parallelverden og holder der også heste. Hvorfor elverfolket avler bedre heste end mennesker, det kan man få svar på i bogen.

Bogen er skrevet på baggrund af islandske kilder. Forfatteren, Lise Hvarregaard, fra Tranget på grænsen mellem Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Kommuner, har under rejser i Island samlet fortællinger og kilder, der ikke er oversat til dansk. Alt er samlet i "Islandske heste - fakta og fortællinger", der er illustreret med tegninger, akvareller og smukke fotos fra Island.