Fire ridderkors blev uddelt i Brønderslev
BRØNDERSLEV: Hendes Majestæt Dronningen har udnævnt følgende fire riddere af Dannebrogordenen.
Det drejer sig om to byrådsmedlemmer fra Brønderslev Kommune, Hans Christian Holst og Henning Jørgensen, samt kommunaldirektør Søren Steensen og vicekommunaldirektør Lene D. Faber.
Det oplyser Brønderslev Kommune.
De fire modtagere af ridderkorset var inviteret til overrækkelse på rådhuset i Brønderslev.
Alle var indstillet til ridderkorset af borgmester Mikael Klitgaard. Det kan byrådsmedlemmer indstilles til efter fire perioder, mens direktører kan indstilles efter 15 til 20 år.
Mikael Klitgaard holdt tale for dem hver, hvor han fortalte om baggrunden for indstillingen til ridderkorset.