Nu kan du bestille billet til MGP-fest i Brønderslev
BRØNDERSLEV: Der bliver utvivlsomt høj stemning, når Brønderslev Hallen den 22. februar danner rammeom en stor MGP-fest.
Børnenes udgave af Melodi Grand Prix vises live på storskærm og indrammes af både glitter og god mad. Aftenen begynder kl. 17, og der lægges ud med servering af en familievenlig pizza- og pastabuffet.
Ønsker man ikke at deltage i spisningen er der adgang fra kl. 18.30 inden showet begynder kl. 19.
Undervejs kan man selvfølgelig både danse og synge med på sangene, alt imens idolerne afgør den musikalske dyst. Boden sælger ligeledes ud af lækre sager til en ægte festaften, der nok skal lokke masser af børn og voksne indenfor.
Ifølge Brønderslev Hallerne er det også muligt for skoleklasser at reservere plads til arrangementet.
Billetter skal købes via brønderslevhallen.dk