Billede beskrivelse

Musikalsk foredrag om Kaj Munk i Brønderslev

15. januar 2025 kl. 06.00

BRØNDERSLEV: Ældre Sagen i Brønderslev inviterer til en stemningsfuld aften torsdag den 13. februar kl. 19.00 i Brønderslev Hallen. Her kan publikum opleve Jens Erik Studsholm fra Det Musikalske Hjørne i Aalborg med et musikalsk portræt af digterpræsten Kaj Munk.

Kaj Munk, der i 20 år var præst i Vedersø Sogn i Midtjylland, er kendt for sangen Den blå anemone og sine bidrag som dramatiker, digter og romanforfatter. 

Hans modige kritik af nazismen gennem prædikener og skuespil gjorde ham til en central figur i modstandskampen under Anden Verdenskrig, og hans henrettelse i januar 1944 fik stor betydning for danskernes sammenhold mod besættelsesmagten.

Denne særlige aften byder på en unik kombination af sang og filmklip, der sammen skildrer Kaj Munks liv og virke. Jens Erik Studsholm, kendt for sine nærværende og inspirerende optrædener, tager publikum med på en musikalsk og fortællende rejse gennem Munks univers.

Billetprisen inkluderer kaffe og kage, som serveres i løbet af aftenen.

Tilmelding er nødvendig af hensyn til traktementet. Billetter kan bestilles via Ældre Sagens online booking eller telefonisk.

Kom og vær med til en hyggelig og inspirerende aften i godt selskab, hvor vi dykker ned i livet og arven efter en af Danmarks store kulturpersonligheder.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste