Billede beskrivelse

Carsten og Elias disker op med vildt comedy-show

24. januar 2025 kl. 06.00

BRØNDERSLEV: Gør dig klar til en aften med grin, når to af Danmarks mest talentfulde komikere indtager scenen i BASaren! Det foregår den 24. februar kl. 19.00, fortæller arrangørerne. 

Carsten Eskelund

Carsten Eskelund er en af Comedyklubbens absolutte favoritter. Han er kendt for sin skarpe humor, sine skæve betragtninger på samfundet og ikke mindst sin evne til at skabe en helt særlig kontakt med publikum. "Eske" er en sand legende inden for dansk standup, og denne aften bliver ingen undtagelse.

Senest har han turneret landet rundt med sit succesfulde oneman-show "Begrænset udsyn", der spillede for fulde huse.

Elias Ehlers

Elias Ehlers er en af de mest unikke stemmer på den danske standup-scene. Siden han vandt DM i Stand-up i 2006, har han markeret sig som en af landets dygtigste komikere med sin evne til at levere historier og humor på sin helt egen måde.

Med shows som "Fucking Glad", "Helt perfekt" og "Far" har Elias bevist, at han mestrer kunsten at få publikum til at bryde sammen af grin.

Tag plads, læn dig tilbage og gør dig klar til en aften fyldt med skarp humor og masser af grin i BASaren!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste