Johnny Hurup og Annika Jensen står bag henholdsvis quiz og tapas.
Det sker

Nyhed i Basaren - Popquiz og tapas

06. januar 2023 kl. 14:00

Som noget nyt lægger Basaren i Nørregade 58, Brønderslev, lokaler til en popquiz. Det sker første gang lørdag 28. januar, hvor døren åbnes allerede kl. 18.

Quizzen gennemføres af Johnny Hurup, der er kendt som DJ og eventmaker, og han har stor erfaring indenfor afholdelse af PopQuiz.

Udover quizzen er det muligt at tilkøbe en tapas-platte, leveret af “Mormors Cafe og Takeaway” og fremstillet af Annika, der er uddannet kok og har over 25 erfaring. Annika og Johnny driver sammen Café Luna i Aalborg. Spisning kræver dog, at man køber billetten i forsalg på www.basbio.dk.Quizzen består af tre runder af 20 min., hvor der skal svares på spørgsmål, og quizdeltagerne deltager i hold – enten som man kom, elles bliver man sat sammen med andre, der ikke er nok til at samle et hold selv, så man kan sagtens komme alene.På udvalgte bonusspørgsmål kommer man på scenen, ruller den store terning og får det antal point, terningen lander på.

Ved arrangementet kan man også få en tapas-platte, leveret af “Mormors Cafe og Takeaway”.

Det er også muligt at score ekstra point, hvis svarholdet griber mikrofonen og synger noget af den sang, de netop har gættet rigtigt på.

Vinderholdet dyster til sidst indbyrdes i en kort quiz, om hvem der bliver den endelige Pop-Quiz-vinder, og som derfor skal rulle terningen på scenen om fine præmier.

Præmierne er: Mini cruise for 4 personer med kahyt til Norge - DFDS, Middag for 2 på Cafe Luna – Aalborg, 
2 flasker god rødvin.

Billetter til arrangementet kan som altid købes i BASaren, Nørregade 58, eller på Basbio.dk, men er man mere end seks eller flere, der kommer sammen, kan man kontakte koncerter@bas-teater.dk for grupperabat.

Annonceret indhold

Nyeste