Fotoudstillingen kan ses i hele januar.
Det sker

Lokale foto-entusiaster udstiller

08. januar 2023 kl. 08:12

Brønderslev Fotoklub holder hele januar måned en stor udstilling med medlemmernes billeder i cafeen på Brønderslev Bibliotek. Fotoudstillingen er sponseret af Spar Nord Fonden.

Tilbage i 2009 gik en håndfuld mennesker med nogle tanker om, at starte en fotoklub i Brønderslev. Det resulterede i første omgang i en artikel i bladet Fotostart og Oplandsavisen, så ideen kunne komme ud til endnu flere. 

I 2010 kunne man afholde et opstartsmøde i Firmasport’s lokaler i Molsgade, og her blev klubben så at sige født. Der var mødt mange interesserede frem, og mange af de fremmødte er stadig medlemmer.

Brønderslev Fotoklub har eksisteret siden 2009.

Der er mange fotointeresserede i Brønderslev og omegn, der sikkert har lyst til at gøre mere ud af deres fotografering, og så er det netop en god ide at tage skridtet – at komme med i Brønderslev Fotoklub. 

Dels kan man finde andre, der fotograferer på ens eget niveau, og man kan få nye ideer til motiver og hjælp til at udvikle sin fotohobby.

På facebook-siden Brønderslev Fotoklub og hjemmesiden www.broenderslevfotoklub.dk , kan man finde flere oplysninger.

Annonceret indhold

Nyeste