Kulturen rykker ud i Gandrup
Koncert med Claus Hassing i april
GANDRUP: Aulaen på Gandrup Skole danner 5. april ramme om et i rækken af Aalborg Kommunes kulturelle tilbud til landdistrikterne.
Under overskriften ”Kulturen rykker ud” bydes der her på intim-koncert med den aalborgensiske sanger, Claus Hassing. Aftenen indledes med spisning kl. 19, inden koncerten begynder kl. 20.15.
I pausen serveres kaffe og småkager, hvorefter Claus Hassing fortsætter med koncertens anden afdeling.