Billede beskrivelse

Bokseklub havde debutant med til julestævne

30. december 2023 kl. 12.01

Brønderslev Bokseklub havde en debutant i ringen første juledag i Roslev. Det var Stefan Thaylan, som bokser i cruiservægt (80-86 kg). 

Det fortæller bokseklubben i en omtale.  

Stævnet, som arrangeres hvert år af BK Nordsalling, blev overværet af næsten 900 tilskuere, som sørgede for en fantastisk god stemning i hallen.

Stefan boksede sin første rigtige boksekamp mod Roman Lavrenchuk fra BK Orion, Fjerritslev, som ligeledes boksede sin første kamp. 

Stefan boksede en rigtig god kamp. Fra start gik han ind og erobrede ringens midte, og det fastholdt han stort set i hele kampen. Med flot og varieret boksning styrede han kampen i alle tre omgange, og han blev efter de forrygende omgange belønnet af alle fem dommere.

En meget flot debut til Stefan Thaylan fra Brønderslev Bokseklub, hvis næste opgave bliver til Viking Box Cup i Nørresundby den første weekend i 2024, skriver bokseklubben i en omtale. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste