Seneste nyt
Billede beskrivelse

Succestrænere fortsætter i Brønderslev: Nu har de sat sig ét konkret mål

03. juli 2026 kl. 14.02

BRØNDERSLEV: Brønderslev IF (BI) rykkede suverænt op fra Serie 1 til Jyllandsserien i denne sæson.

Nu glæder man sig i BI over at have forlænget samarbejdet med den succesfulde trænerduo, som står bag.

Man er nemlig blevet enig med cheftræner, Rolf Toft, og assistenttræner, Simon Hansen, om at fortsætte samarbejdet til og med 2027 også.

Noget både klubben og trænerteamet udtrykker stor glæde over.

- Det er selvfølgelig fedt, at vi kan fortsætte arbejdet i BI og få lov at fortsætte med at være en del af seniorafdelingen. Det er et sted, hvor vi har det godt på kryds og tværs af holdene, siger Rolf Toft til Seriesport.

Rolf Toft er blevet en helt særlig skikkelse med stor betydning for BI. Han står efter denne sæson noteret for 136 kampe i Brønderslev-trøjen, hvor han har scoret 164 mål.

Billede beskrivelse

Stor udfordring venter

Sammen med Simon Hansen har han flyttet klubbens førstehold markant de seneste sæsoner. Først fra Serie 2 til Serie 1 - og nu videre op i Jyllandsserien, hvor BI er tilbage for første gang i 10 år.

- Det er et resultat af et stærkt stykke arbejde, en stærk spiller-gruppe og en klar retning omkring holdet. Derfor giver det også rigtig god mening, at Rolf og Simon fortsætter arbejdet, skriver klubben på sin Facebook.

Også træneren for Brønderslevs andethold, Morten Larsen, har valgt at forlænge, så der er styr på hele setuppet i seniorafdelingen fremadrettet.

Det blev til 11 sejre i 14 kampe og en ganske suveræn oprykning for Rolf Toft og co., og nu bliver det spændende at se, om holdet kan løfte sig til det næste niveau.

- Vi har en klar forventning om, at det bliver en svær sæson, hvor målet er overlevelse. Vi har dog en stor tiltro til egne evner, efter den fantastiske sæson, vi har haft, fortæller Rolf Toft.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste