Stort mysterium: Det flyder med rundstykker og franskbrød i Brønderslevs gader
"Jeg ved godt at det her lyder mærkeligt, og jeg lover at jeg er helt rask og jeg har IKKE drukket af natpotten".
Sådan skriver Malene Søby Lander i et opslag på Facebook tirsdag eftermiddag.
Årsagen er, at der rundt omkring i Brønderslev har spredt sig et spor af rundstykker og franskbrød.
Ja, du læste helt rigtigt - bagværk der har bredt sig i Brønderslev.
I både Bredgade - hele vejen fra starten af rundkørslen og ned til stationen - Algade og Torvegade lægger både små og store bagværker henkastet på fortov, bænke og lignende.
Og ingen ved rigtigt hvorfor - i hvert fald ikke hvis man kaster et blik på kommentarsporet til Malene Søby Landers opslag.
Ligeher.nu Brønderslev er heller ikke bekendt med motivet for "rundstyks-aktionen" - men tager gerne imod tips eller opklarende informationer i indbakken på lokalmedier@dnmh.dk.
Du kan se flere billeder af bagværket i Brønderslev i billedgalleriet i toppen af artiklen.