Aldersverifikation og børns adgang til sociale medier

Der har aldrig været mere snak om børns adgang til sociale medier, og flere lande – også Danmark – arbejder på at stramme reglerne inden for området, hvor aldersverifikation kan blive et krav for at bruge sociale medier som TikTok, Instagram og Snapchat. Det har til hensigt at gøre det sværere for børn at lyve sig ældre og på den måde få adgang til indhold, der ikke er egnet til dem.

Det er dog ikke en helt enkel og ligetil løsning, for i forbindelse med det er der spørgsmål om privatliv, datasikkerhed og ansvar. Mange familier er allerede vant til det digitale liv, som når de sammenligner priser på det billigste internet, indretter hjemmet med smarte løsninger osv. Men kontrol af børns alder kræver helt andre overvejelser.

Hvorfor er aldersverifikation blevet aktuelt?

Det er meget typisk at se, at børn opretter sig på sociale medier i en tidlig alder, og dette er på trods af, at mange sociale medier rent lovmæssigt har en aldersgrænse på 13 år. Grænsen kan typisk omgås så let som at angive en anden fødselsdato, så man på den måde er gammel nok. På denne måde kan mindre børn få hurtig adgang til indhold, funktioner og personer, som hurtigt kan være uhensigtsmæssigt og stødende. Det er en af grundene til, at politikerne nu vil have mere kontrol med, hvem der bruger sociale medier, og at de lever op til aldersgrænsen.

Aldersverifikation er et værktøj, der kan gøre det sværere for helt unge børn at oprette profiler. Det kan være med til at holde dem væk fra indhold, der ikke er egnet til dem, og det kan i lige så høj grad beskytte dem mod ting som grooming, skadelige trends, online pres og reklamer.

Virker aldersverifikation?

Det er interessant at vide, om aldersverifikation overhovedet virker, og om det rent faktisk kan forhindre børn i at snyde sig til adgang på sociale medier. Der er forslag om at gøre brug af avancerede identifikationsløsninger som MitID, eller lignende systemer udviklet til formålet, eller en slags alderskontrol via ansigtsgenkendelse. Danmarks regering har meldt ud, at de vil forbyde sociale medier for børn under 15 år ved brug af MitID eller en udviklet alders-app.

Andre lande har forsøgt sig med løsninger som dette, og her oplevede man, at børnene brugte deres forældres ID eller blot valgte at oprette en konto gennem udenlandske apps, hvor der ikke er de samme krav til alder. Dette er blot med til at illustrere, hvor kreative børn er, og derfor er spørgsmålet, om værktøjer til aldersverificering vil fungere som et effektivt værktøj, eller om det i stedet vil ende som en form for symbolpolitik, der ser godt ud på papiret, men som reelt ikke stopper børnene.

Hvor går grænsen mellem privatliv og sikkerhed?

Dette er et evigt spørgsmål i forhold til den digitale tidsalder, vi lever i. Hvor går grænsen mellem privatliv og sikkerhed, og hvordan sikrer man sig bedst, at begge områder fungerer helt optimalt – både uafhængigt af hinanden og i samspil med hinanden.

Flere enheder gør i dag brug af biometriske oplysninger til at logge ind og godkende ting og lignende. Når man forsøger at anvende metoder som at uploade ID, tage en selfie eller lade en algoritme analysere ens ansigt, er der mange, der oplever en utryghed og begynder at føle sig overvåget.

Hvis der kræves for meget personlig dokumentation, kan det have den effekt, at brugerne mister deres anonymitet, og folk har typisk en opfattelse af, at de har ret til at være anonyme – især online. Det betyder også, at jo mere data, der deles, jo flere risici opstår der. Jo flere billeder, personlige oplysninger og private data, der bliver indsamlet, jo større er risikoen naturligt for misbrug af oplysningerne. Det er derfor muligt, at problem skaber et nyt, hvor forsøget på at beskytte børn og holde dem ude fra sociale medier blot har den effekt, at vi ender med at dele flere sårbare oplysninger og informationer online.

Hvem har ansvaret for børns adgang til sociale medier?

Et af de helt store spørgsmål, som der også er meget uenighed om, er, hvem der egentlig har ansvaret for børns adgang til sociale medier. Er det op til de sociale medier at sørge for, at børn under aldersgrænsen ikke kan få adgang til deres platforme? Har staten et ansvar for at lovgive og finde på tiltag, der skal skabe kontrol på området? Er det forældrenes ansvar i de private hjem?

Hvis platformene har ansvaret, kan det føre til bedre og mere direkte kontrol. De kender deres egne systemer bedst og kan bygge funktionerne direkte i appen. Men man kan også risikere, at platformene får endnu mere magt over brugernes data, og at andre, mindre tjenester slet ikke kan leve op til kravene.

Lægger man ansvaret hos staten, får man en mere ensartet løsning, men det gør samtidig sociale medier afhængige af statslige systemer, hvilket kan give helt nye tekniske og juridiske udfordringer. Det kan også være med til at regulere på en måde, så den kreative frihed begrænses, og vil det blive et helt andet problem?

Hvad betyder aldersverificering for børnene?

Det er naturligvis også interessant at se på, hvilken betydning aldersverificering har for børnene, som det trods alt handler om. Hensigten er logisk nok, at det skal have den betydning, at de er lukket ude og ikke kan få adgang, før de er gamle nok.

Den overordnede idé er også, at det skal være med til at påvirke børn og unges trivsel i en positiv retning, hvor mindre tid på sociale medier giver mere ro i hverdagen, skaber et væsentligt mindre pres og begrænser muligheder for at blive eksponeret for skadeligt eller uhensigtsmæssigt indhold.

Det er dog også vigtigt at huske på, at børn og unge i dag anvender sociale medier til at holde kontakt med venner, dyrke relationer, følge interesser, udforske, lære og opleve at være en del af fællesskaber. Det kan desuden være svært at fjerne adgangen helt, og et forbud kan føre til, at sociale medier kun bliver endnu mere spændende i forhold til børnenes nysgerrighed.