Billede beskrivelse

Oprydningsguide: 7 råd, der frigiver opbevaringsplads

19. marts 2024 kl. 11.03
Opdateret 21. marts 2024 kl. 10.02

Bor du på få kvadratmeter, kan det være svært at finde plads til det hele. Hvis ikke du har planer om at spendere på nye møbler eller flytte i større bolig, kan du i stedet optimere din eksisterende plads.

Der er visse fordele ved at bo småt. Ofte er der penge at spare, og så er det selvfølgelig en del lettere at overskue rengøringen. Når det så er sagt, er der nok mange, som kan nikke genkendende til, at det er svært at finde plads til alt – og at det let kan ende i rod.

Videncentret Bolius har sammen med YouGov undersøgt danskernes forhold til plads i boligen. Her svarer kun 14 procent af de 25-34-årige, at de har plads nok derhjemme. Især dem, der bor i lejeboliger, oplever mangel på plads.

Men spørger du oprydningskonsulent Sanne Severinsen, indehaver af Rum Til Livet og den private uddannelse til oprydningsmentor, kan du vende den begrænsede plads til en fordel.

Færre ting giver bedre mulighed for at have styr på, hvor alting er. Så hvis du vil få bugt med rodet eller gerne vil have mere opbevaringsplads, kan du gøre det uden at udskifte møbler eller begive dig ud i den helt store renovering argumenterer hun.

Rodet bliver synligt

Det første skridt mod at skabe mere plads er at tage et godt og grundigt kig på, hvad ens bolig er fyldt med. Sanne Severinsen opdeler det i tre kategorier for at gøre det lettere at skabe overblik.

Først er der yndlingene. Det er alle de ting, som vi rent faktisk bruger eller nyder i hverdagen.

Dernæst er der energidræberne. Det kan være ting, men det kan også være det hjørne af soveværelset, vi ikke kan tage stilling til, hvordan skal fungere, eller det kan være en kasse med arvesager, vi ikke kan få os selv til at smide ud.

Til sidst har vi fyldet. Ifølge Sanne Severinsen, så er op imod 60 procent af vores hjem rent fyld – fyld, som ikke har nogen egentlig betydning for os. Det kan være ting, du har glemt, du ejer, fx bagerst i et dybt skab, og som efterlader skabe og skuffer fyldte, forklarer hun.

Del artiklen

Bolig og livsstil

Hvis du er på udkig efter inspiration til din bolig og livsstil, er du kommet til det helt rette sted. Her finder du forskellige bud på, hvordan du bedst kan optimere din boligindretning og din livsstil. Lad dig inspirere af tidens trends inden for boligindretning eller af de store trends inden for livsstil.

Tema

Bolig og Livsstil