Vegansk mad er ikke kun for veganere

KLUMME: Nu har jeg ikke selv spist animalske produkter i tre år, men det var en langsom udfasning af kød og mejeriprodukter, inden jeg nåede dertil. Jeg havde derfor en lang periode, hvor jeg havde sagt nej til nogle ting, og det var de største klimasyndere, som røg først. Oksekød, kalv, og lam har det største aftryk af forskellige madtyper, så derfor blev de valgt fra først – men jeg kaldte ikke mig selv noget, jeg var ikke ”flexitar” eller ”reducitar” eller hvilke andre titler, jeg ser folk bruge.

Forresten, hvis sådan en titel hjælper dig med at huske at holde kødforbruget nede, så bare giv den gas, jeg hater ikke på titlerne, jeg kaldte bare ikke mig selv noget. Måske fordi jeg var bange for, hvordan min omgangskreds og familie ville reagere. Jeg oplevede en del gange i den her udfasningsperiode, at folk havde spørgsmål til mine madvalg – især når vi var ude at spise. En af de nemmeste ting man kan gøre, hvis man er nysgerrig på plantebaseret mad, er at vælge det på menuen, når man er ude. I starten vidste jeg nemlig ikke helt, hvordan jeg kunne lave lækker grøn mad, jeg havde ikke så mange ideer ud over blot at fjerne kødet fra retter, jeg allerede kendte og så erstatte det med falafel (en udmærket idé, men bare lidt kedeligt hver eneste dag).

Jeg kendte heller ikke til mange af de ingredienser, som kan tage plantemad til det næste niveau. Her taler jeg om aquafaba, liquid smoke, tahin, jackfruit, ærteprotein og gærflager (er de måske nye for dig, så lav lige en hurtig søgning på nettet, jeg sværger at man kan udrette mirakler med de her ting). På det her tidspunkt anede jeg bare ikke, hvordan jeg skulle bruge dem - og mange andre for den sags skyld. Men når man er ude at spise, så er der flere og flere resturanter, som har et vegansk menukort, eller i hvert fald et par forskellige veganske muligheder, og dem lod jeg mig inspirere af. Man kan næsten sige, at det var research. Når jeg var ude med venner og familie og valgte den veganske ret, kan jeg huske, at der var mange, som let bemærkede at ”hey du er da ikke veganer Gitte, det der behøver du da ikke at spise”. Men bare fordi, at jeg ikke var veganer (endnu), så behøver man jo faktisk ikke kun spise kød.

Den er ”kasseforståelse” af kostvaner og livsstile tror jeg hæmmer rigtig mange fra at prøve ny mad, den hæmmede i hvert fald mig. Jeg havde den her idé om, at hvis jeg stoppede med at spise kød, så ville mit liv blive vildt anderledes, men det var jo naturligvis overhovedet ikke sådan, det forholdt sig.

At vælge retter uden kød når man er på restaurant - også selvom man ellers spiser kød - er en super smart måde at opleve plantebaseret mad på. For man skal ikke sætte sig ind i nye opkrifter eller nye ingredienser, man skal bare spise. For mig, så var det en måde at få afmystificeret vegansk mad på. Jeg var omgivet af en masse mennesker, som troede, at de var super sjove, når de beskrev både vegansk og vegetarisk mad som ”kaninføde” og ”græs”, og jovist det er sjovt første gang, man hører det, men ellers så er det bare tamt, synes jeg.

Jeg ser, hvordan nogle holder alle de her nye veganske muligheder væk fra sig med en arms længde, som om at det er noget farligt, og det er det altså overhovedet ikke – og i stedet for at opfatte mad i eksklusive klubber eller kategorier, hvor ”veganere spiser vegansk og kødædere spiser kød”, så kan selv de største kødelskere godt nyde en plantebaseret burger uden at gå op i flammer, faktisk så tror jeg, at de fleste vil nyde den – der er nemlig sket meget med grøn mad siden tofuburgere og hvedeklid.

Jeg håber i hvert fald, at vi får et mere flydende forhold til mad, hvor vi alle sammen er nysgerrige på de nye grønne tiltag og ser dem som værene til os alle sammen og ikke blot til dem som går all-in.