Billede beskrivelse

18-årig fængslet for at slå taxachauffør

Ung mand nægter sig skyldig, men er fængslet efter nattevold

20. november 2022 kl. 11.17
Opdateret kl. 23.55

AALBORG: En taxachauffør i Aalborg blev natten til søndag udsat for vold.

Ifølge politiet fik han flere knytnæveslag i ansigtet, og han blev også slået på armen med en krykke.

Voldsepisoden skete kl. 02.40 på Dannebrogsgade, og kort efter blev en 18-årig mand anholdt.

Ved et grundlovsforhør søndag middag blev den unge mand varetægtsfængslet i knap fire uger, sigtet for at slå taxachaufføren med knytnæve og krykken.

Han nægter sig skyldig, men kærede ikke fængslingen, oplyser anklager Kim Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Politiet mener, at en anden person kan have deltaget i volden. Derfor kan anklageren ikke give yderligere detaljer om taxavolden eller årsagen til episoden.

Taxachaufføren kom ikke noget alvorligt til.

Læs også:

Se også
Stak af fra politiet og hoppede i havnen
Se også
Butiksansat ville stoppe tyv - fik en på tuden
Se også
41-årig voldsmand: - Jeg er pisseligeglad med alt og alle
Se også
Fængslet for grov vold
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste