Billede beskrivelse

Stort kup i nat: Cykeltyve brød gennem mur

Meget dyre racercykler stjålet ved indbrud i Svenstrup

19. november 2022 kl. 14.17
Opdateret kl. 16.19

SVENSTRUP: Det gik voldsomt for sig, da ukendte tyve natten til lørdag brød ind i cykelforretningen Aalborg Bikezone på Godthåbsvej i Svenstrup syd for Aalborg.

Tyvene brød hul på en mur ind til forretningen, og de stjal omkring 15 dyre racercykler af mærket Wilier. 

Det samlede udbytte af racercykler løber op i flere hundredtusinde kroner.

Billede beskrivelse

Indbruddet har formentlig larmet en hel del, da tyvene gennembrød bagmuren i cykelforretningen.

Derfor vil politiet gerne høre fra folk, der kan have hørt noget i Svenstrup nær Godthåbsvej natten til lørdag. Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.

- Indbruddet er udført professionelt, lyder det fra vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi. 

Billede beskrivelse

Samme vurdering har Søren Nielsen, medarbejder i cykelforretningen.

Han fortæller, at forretningen er sikret med gitre for vinduer og døre samt har dobbeltlåse. Alligevel lykkedes det altså for tyvene at komme ind - bagfra. Først over høj mur, hvorefter pigtråd er klippet over, og derefter har tyvene banket hul i en dobbeltmur ind til selve cykelforretningen.

De dyre racercykler er så blevet skilt ad og løftet ud gennem hullet.

Trods det omfattende cykeltyveri er Aalborg Bikezone klar til at genåbne på mandag.

Læs også:

Se også
Betjente fandt cykeltyv med lidt hjælp fra en borger og Facebook
Se også
Politiet på sporet af gerningsmænd til cykelkup og vild biljagt
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste