Billede beskrivelse

Stines butik flytter: - Jeg har knoklet i tre måneder

22. juni 2024 kl. 12.01

Boulevarden er blevet en ny butik rigere, da du nu kan besøge Fr. Larsens Klædeskab på Boulevarden 1. Indehaver Stine Larsen har flyttet sin butik fra Algade til Boulevarden på grund af de høje huslejeomkostninger.

- Jeg er flyttet fra Algade deroppe, fordi jeg blev lidt ked af at betale så mange penge i husleje, fortæller Stine Larsen.

Billede beskrivelse

De nye lokaler har fået en kærlig hånd og er blevet renoveret i løbet af tre måneder, samtidig med at butikken på Algade har været åbent.

- Lokalerne har fået en helt stor tur. Jeg har knoklet i tre måneder. Jeg knoklede hernede samtidig med, at jeg havde åbent i Algade, siger hun.

Billede beskrivelse

Foruden den dyre husleje på Algade, har det også været en udfordring at sælge herretøj. Derfor har Stine valgt at fokusere udelukkende på damemode.

- Det var udfordrende at sælge herretøj, og hver måned var det damemoden, der holdt butikken kørende. Derfor besluttede jeg at fokusere fuldstændigt på et dameunivers, forklarer Stine.

Billede beskrivelse

For en uge siden åbnede Stine sin nye butik, som stadig fører de samme mærker som før, med mulighed for at tilføje nye brands.

- Jeg fører stadig de samme mærker som før, men det kan være, at der kommer et par nye til. Det vil jeg se nærmere på, når jeg tager på messe, siger hun

Stine er faldet godt til i de nye lokaler og har allerede sat gang i et udsalg for at få plads til nye varer.

Billede beskrivelse

– Butikken er lidt mindre, så jeg har måttet skille mig af med et hæng. Nu skal jeg rydde ud, så der bliver plads til nye varer. Udsalget varer indtil midt juli, afslutter hun.

Med den nye beliggenhed på Boulevarden ser Stine frem til at fortsætte sin passion for mode og skabe et unikt dameunivers i Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste