Billede beskrivelse

Ny vintageshop slår dørene op i midtbyen

29. marts 2026 kl. 14.03

AALBORG: På mandag åbner en ny pop-up-butik på Gravensgade 5 i Aalborg.

9000vintageshop hedder den, og her kan du finde alt fra skjorter og bukser til blazere, cowboyjakker, habitter og læderjakker.

Tøjet er "ubrugt vintagetøj", og på deres hjemmeside skriver de:

– Alt vores tøj er helt "nyt", og det er derfor ikke genbrugstøj. Du finder endda de gamle prisskilte hængende på tøjet. Du vil blive overrasket over, hvad du kan spare - især taget inflation i betragtning.

Tøjet kommer fra forskellige tidsperioder:

– Meget stammer fra 80'erne og 90'erne, men der sniger sig også enkelte varer fra starten af 00'erne med, skriver 9000vintageshop.

Priserne ligger mellem 75 og 500 kroner, alt efter hvad du finder.

Butikken har åbent fra 30. marts til 30. april.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste