Billede beskrivelse

Nu åbner ny, stor genbrugsbutik

Du finder Røde Kors Genbrug på adressen de kommende to år

14. januar 2023 kl. 15.55
Opdateret 15. januar 2023 kl. 16.17

AALBORG: Nu kan du snart gå på jagt efter et godt køb i en helt ny udgave af Røde Kors Genbrug.

Se den store guide her: Genbrugsbutikker i Aalborg

I øjeblikket er gruppen af frivillige i gang med at stille de sidste ting på plads, så butikken er klar til at åbne og tage imod kunderne på tirsdag.

Billede beskrivelse

Genbrugsbutikken lå tidligere i Kærby, men nu er den flyttet til Vejgaard Bymidte 8, der tidligere husede Rema 1000 og senest et covid-19-testcenter. Og som for nylig er blevet solgt til Coop.

- Eneste men - for der er et men - det er, at det er et tidsbegrænset lejemål til udgangen af 2024, har Claudi Jacobsen, der er butikskonsulent i Røde Kors Genbrug, tidligere sagt til os.

- Det er en god, midlertidig placering for os, men vi er stadig på udkig efter et blivende lejemål.

Billede beskrivelse

Butikken i Vejgaard er på 1500 kvadratmeter, og det er det kendte sortiment, du stadig både kan aflevere og købe: Tøj, møbler, isenkram, elektronik, bøger - og meget andet.

Se den store guide her: Genbrugsbutikker i Aalborg

- Vi glæder os meget til at åbne i den nye genbrugsbutik, som vi håber, kunderne bliver superglade for, siger Claudi Jacobsen.

- Både de kunder vi har nu og de nye, der kommer til.

Billede beskrivelse

Røde Kors Genbrug slår dørene op i Vejgaard Bymidte 8 på tirsdag 17. januar klokken 10.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste