Billede beskrivelse

Kalder alle elbilsejere: Lynopladning til næsten halv pris

Nu er der endelig kommet en ny lynoplader i byen – og den er relativt billig i en dyr tid

05. oktober 2022 kl. 13.27

AALBORG: Nu er der godt nyt til de nordjyske elbilsejere, der gerne vil have opladet deres bil i en fart – til en relativt lav pris. 

For MENY i Skalborg har netop fået opsat en ny hypercharger, så du kan oplade din elbil på rekordtid, mens du handler. Og købmand Anders Mogensen er glad for, at butikken bidrager til den grønne omstilling. 

- Vi er kendt for at tilbyde kunderne varer af høj kvalitet. Nu tilbyder vi ekstra kvalitet i kundeoplevelsen til dem som har en el-bil, fortæller Anders Mogensen i en pressemeddelelse. 

Den nye lynlader er allerede i fuld drift, og man kan betale for strømmen med 30 forskellige apps/ladebrikker samt kreditkort. Prisen er året ud garanteret til kr. 3,90/kWh ved betaling med kreditkort.

Installationen af den dobbelte lynlader på 150 kW er resultatet af et samarbejde med KFI Erhvervsdrivende Fond, der ejer MENY-ejendommen, og det er ladeoperatøren Sperto, der snart skifter navn til Norlys, der står for etableringen og driften af ladestationen. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste