Billede beskrivelse

Kæmpe butiksplaner ved Bouet forsinket i flere måneder

09. december 2025 kl. 07.19
Opdateret kl. 07.32

BOUET/NØRRESUNDBY: Tilbage i maj skrev vi er på Ligeher.nu om et gigantisk butiksprojekt ved Bouet

Vi kunne dengang afsløre hvilke 11 detailkæder, der allerede dengang havde sagt 'ja tak' til en ny butik i det store, nye handelsområde nord for Nørresundby - ofte omtalt som City Nord med reference til det eksisterende City Syd i Skalborg. 

Disse kæder bliver en del af det nye butiksområde

  • Big Dollar

  • Burger King

  • Elgiganten

  • Normal
  • Ilva
  • Jysk
  • Kirppu
  • Maxi Zoo
  • Kvickly
  • Sport 24
  • Thansen

Den oprindelige plan var i sin tid, at den første halvdel af byggeriet skulle være startet i august eller september i år. 

To planklagenævnssager spændte dog ben for de planer.

Men i løbet af oktober faldt der afgørelse i begge sager. 

To sager som Peter Søgaard, direktør i udviklingsselskabet Innovator der skal stå bag opførelsen af butikkerne ved Bouet, tidligere har kaldt "to unødvendige sten i skoen", da Ligeher.nu senest snakkede med ham. 

Begge klager blev imidlertid afvist af Planklagenævnet, og siden har Innovator afventet en byggetilladelse fra Aalborg Kommune. 

Billede beskrivelse

Den er stadig ikke landet, fortæller Peter Søgaard til Nordjyske

Han forventer dog, at den lander "inden jul". 

Samtidig har Innovator kæmpet med økonomien, som Århus Stiftstidende kunne beskrive i sidste måned. 

- Det går planmæssigt, og det skulle ikke få konsekvenser for butiksplanerne ved Bouet, fastslår Peter Søgaard dog over for Nordjyske. 

Hvornår det første spadestik kan tages til det nye butiksprojekt er derfor endnu uvist. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste