Seneste nyt
Billede beskrivelse

Joakim vender retur til Aalborg med populært fodboldtrøjekoncept

25. maj 2026 kl. 06.02

AALBORG: Han gjorde det også sidste år, da sommeren bankede på døren.

Og nu gentager Joakim Mogensen succesen fra sidst, når han i den kommende weekend igen åbner ny pop op-butik i midtbyen i Aalborg.

Det gør han med sit fodboldtrøjekoncept Secondfootballshirts. 

Det fremgår af en begivenhed på Facebook

"Der vil være alt fra moderne klassikere til ægte kult-trøjer. Du kan se og røre signerede trøjer, matchworns og sjældne Vintage trøjer – heriblandt fra spillere som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi, Bendtner, Zidane, Ronaldinho og mange flere," lyder det i beskrivelsen. 

Pop op-butikken åbner i Østerågade 4C - Errants gamle lokaler på Boulevarden. 

Det sker første gang lørdag 30. maj kl. 10, hvor Joakim Mogensen gratis deler 15 såkaldte Mystery Boxes ud til de første betalende kunder. 

Dertil lover han gratis drikkevarer hele dagen, mens der også rykker et lykkehjul ind i butikken, hvor man kan vinde gavekort, rabatter og meget mere. 

Joakim Mogensen oplyser desuden, at pop op-butikken i Aalborgs midtby holder åbent indtil søndag 5. juli.

Åbningstiderne bliver som udgangspunkt kl. 10-16 mandag til lørdag - og kl. 11-16 om søndagen. 

- Sidst stak det helt af, så vi håber, at det kan blive mindst lige så godt denne omgang, siger Joakim Mogensen. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste