Billede beskrivelse

Har du guld i gemmerne? Få det vurderet gratis i Aalborg

09. marts 2026 kl. 17.00

AALBORG: Nu er der god mulighed for både at få ryddet op i gemmerne og samtidig tjene lidt ekstra.

10. marts klokken 14-17 inviterer Lauritz.com til vurderingsdag over hele landet - også i Aalborg.

Her kan du kigge forbi et af de otte auktionshuse og få vurderet dine ejendele.

- På vores auktioner oplever vi en fast og stor efterspørgsel på velkendte designere og kunstnere, så vil du have nyt liv i stuen eller på væggen, kan du sælge hos os. Det samme gælder for de smykker og ure, som du fx ikke går med, skriver Lauritz.com på auktionshusets hjemmeside.

På dagen står vurderingseksperter klar til at prissætte blandt andet kunst, design, antikviteter, smykker, armbåndsure og vin - samt andre ting, du måtte have liggende.

Vurderingen er gratis og helt uforpligtende. Det oplyser Lauritz.com på deres hjemmeside.

Auktionshuset i Aalborg har adresse på John F. Kennedys Plads 3, 9000 Aalborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste