Billede beskrivelse

Coolshop afslører flere detaljer om ny gigantbutik

21. november 2025 kl. 14.00

NØRRESUNDBY: "Det her er starten på noget stort". 

Sådan beskrev Coolshop selv sin nye hybridbutik i går, da nyheden breakede

I et opslag, hvor åbningsfesten på mandag 24. november bliver annonceret som "større, sjovere og vildere, end noget vi har lavet før", røbede Coolshop en række oplysninger om både den nye butik og den gigantiske åbningsfest, der venter. 

Gigantisk åbningsfest

  • Goodiebags til de 200 første børn
  • Cookies til de 300 første
  • 250 gratis churros fra kl. 9
  • 1.000 gratis pølser fra kl. 12 (maks én per person)
  • DJ Needlesplit hopper på pulten og spiller LIVE hele dagen
  • ...og ikke mindst vanvittigt fede konkurrencer

Nu er Coolshop imidlertid klar med flere detaljer om hybrid-butikken, der får hjemme i forlængelse af Coolshops hovedkontor og lager på Loftbrovej 28-30 i Nørresundby - og som kommer til at indgå som en del af CoolCity. 

Det sker i en pressemeddelelse, hvor Coolshop blandt andet løfter sløret for, at butikken bliver 1500 kvadratmeter stor. 

- Med en investering på et tocifret millionbeløb er det her langt mere end en traditionel butiksåbning. Det er et sted, hvor vi kan møde vores kunder i øjenhøjde og vise, at de er hjertet i hele Coolshop, siger Mark Nielsen, der er adm. direktør i Coolshop. 

Billede beskrivelse

På hylderne i den nye gigantbutik finder man alt fra elektronik, beauty og personlig pleje til legetøj og de nyeste gaming-trends. 

I alt kan man tilgå et sortiment på over 40.000 valgnumre - og dertil kommer både minigolfbane, café, gaming-station, make-up stand, frisør og legeområde samt et 200 kvadratmeter stort outlet-område. 

- Butikken er vores hjertebarn - et sted, hvor vi får lov til at vise, hvad vi brænder for som købmænd: at tilbyde et stærkt udvalg, ærlige priser og en service, der gør en forskel. Vi vil vise, at fremtidens detailhandel ikke kun handler om klik og levering – den handler om nærvær, oplevelser og muligheden for at tage varen med hjem med det samme, siger Mark Nielsen. 

Søren Skipper bliver Store Manager i den nye gigantbutik, som bliver åbnet officielt mandag 24. november kl. 9.

Her kommer borgmester Lasse Frimand Jensen (S) forbi og klipper snoren. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste