Seneste nyt
Billede beskrivelse

Populært lagersalg åbner igen dørene i Hasseris

23. september 2026 kl. 18.01

AALBORG: Succeser har det med at gentage sig - og en sådan sammenhæng er et forestående lagersalg i Hasseris et godt eksempel på.

De to modebrands Noella og Vangsgaard har flere gange i de seneste år afviklet et kombineret lagersalg i KFUM Hallen i Hasseris - og nu gør de det igen. 

Det sker i weekenden 2.-4. oktober, skriver de i en fælles pressemeddelelse - ligesom det fremgår af en begivenhed på Facebook

- Vi glæder os rigtig meget til endnu en gang at slå dørene op i KFUM Hallen i Aalborg og invitere til lagersalg sammen med Vangsgaard.

- De tidligere lagersalg har været en kæmpe succes, og vi har været utrolig glade for den store opbakning og den gode stemning, der har været hver gang. Derfor glæder vi os selvfølgelig ekstra meget til at gøre det igen, siger Pernille Nielsen og Pernille Bunk, der er arrangører af lagersalget. 

Det vil hen over de tre åbningsdage være muligt at købe strik, jakker, kjoler, accessories og meget andet - både til damer og herrer. 

Det vil være muligt at betale med både kort, kontanter og MobilePay, oplyser arrangørerne. 

Der er åbent i lagersalget i KFUM Hallen fredag kl. 10-18 samt lørdag og søndag kl. 10-16. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste