Billede beskrivelse

Butikskæde lancerer nyt koncept: - Mange kæledyrsejere kan mærke de stigende priser

03. april 2026 kl. 11.00

NORDJYLLAND: Dagligvarer - og også byggematerialer - oplever prisstigninger eller har gjort det. 

Men også kæledyrsejere er ramt på økonomien, mener Maxi Zoo - en landsdækkende butikskæde med flere afdelinger i Nordjylland. 

I en pressemeddelelse offentliggør Maxi Zoo nemlig, at man pr. 1. april har indført et nyt priskoncept.

Det kalder man "Hverdagspris", og det skal "gøre det økonomisk muligt for alle kæledyrsejere at give deres dyr den nødvendige pleje og de produkter, de har brug for", lyder det. 

- Vi ved, at mange kæledyrsejere kan mærke de stigende priser. For os er det vigtigt, at alle fortsat har mulighed for at give deres pelsede venner det, de har brug for i hverdagen, siger Tais Kraft, der er marketingchef hos Maxi Zoo.

Det er ifølge pressemeddelelsen "en række basale produkter" til danskernes kæledyr, der fremover sælges til "faste lave priser". 

Hvilke produkter - og hvilke priser - oplyser Maxi Zoo ikke i pressemeddelelsen. Men priskonceptet har fokus på "de helt essentielle produkter som foder og pleje, som de fleste kæledyrsejere bruger hver dag". 

Det nye koncept gælder både i Maxi Zoos webshop og i samtlige butikker landet over. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste