Billede beskrivelse

BabyTrold gentager succes: Kæmpe lagersalg indtager KFUM Hallen

24. april 2025 kl. 17.00

Det plejer at være ganske velbesøgt - og deraf også meget populært - når BabyTrold holder lagerudsalg. 

Sådan ser det også ud til at blive, når virksomheden gentager kunststykket i den kommende weekend i KFUM Hallen. 

Således har flere end 1500 personer allerede tilkendegivet deres interesse i det store lagersalg, fremgår det af en begivenhed på Facebook.

Og skal man tro beskrivelsen, kan man som forælder - både nuværende og kommende - da også gøre sig en god handel. 

"Vi har taget masser af barnevogne, klapvogne, søskendevogne, tøj, legetøj og udstyr med til spot-priser - hvor du kan spare op til 80 %," lyder det således i begivenheden. 

Det er desuden kendte baby- og børnebrands som Trille, Cocoon, NameIt, Joha, Hummel - og mange flere - der kan findes i lagersalget. 

Og foruden gratis parkering og gratis entré lokker BabyTrold også med gratis gaver til alle besøgende. 

Lagersalget løber af stablen lørdag 26. april og søndag 27. april - begge kl. 10-15. 

Det hele foregår i KFUM Hallen på Under Lien 77. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste