Salling graver: Nu begynder arbejde med rooftop

Stor kran rykker snart ind på Algade Torv for at tage fat i højderne

15. marts 2018 kl. 07.15

AALBORG: Maskiner har haft travlt på Algade Torv de seneste dage.

Et område af pladsen er hegnet ind, og den vanlige flisebelægning er gravet op.

Gravearbejdet på det centrale strøg markerer startskuddet til byggeriet af en af byens helt store nye attraktioner, Salling Rooftop.

- Det, der sker nu, er, at der skal laves fundering til den store kran, der skal ind på pladsen og stå, forklarer stormagasinchef i Salling Anja Kibsgaard.

Billede beskrivelse

Kranen skal bruges i forbindelse med arbejdet på stormagasinets tag, og efter påske rykker håndværkerne for alvor ind og tager fat på at bygge den 1400 kvadratmeter store tagterrasse.

- Arbejdet begynder oppe i luften på 10. sals niveau, så der går et stykke tid, før man kommer til at kunne se noget, siger hun og slår fast, at den tidsplan, der er lagt for projektet, indtil videre holder.

- Vi åbner i eftersommeren. Det ligger fast, siger hun uden dog at ville sætte en nærmere dato på.

Billede beskrivelse

Installationen på taget kommer til at give panoramaudsigt over byen, der bliver en café, udkigsposter og en skywalk over Algade Torv.

Salling Rooftop bliver åben for alle og får samme åbningstider som stormagasinet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste