Så er de her igen - Hans Knudsens Plads
De lidt ældre mænd spiller rock på Skråen lørdag 24. marts
AALBORG: Så er der atter rockfest på Skråen med det aalborgensiske rockorkester Hans Knudsens Plads.
Bandet er tilbage i fin form, og de kan opleves på lørdag 24. marts. Som altid er det den sidste lørdag inden påske, de er på Skråen.
Hans Knudsen lover, at det bliver rigtig rock i den originale betydning, der bliver leveret fra scenen lørdag aften.
Det er i år 23. gang de kommer med deres fortolkninger af de gamle klassikere fra eksempelvis Doors, Led Zeppelin, Deep Purple, Creedence Clearwater Revival, Rolling Stones, Neil Young, Gary Moore o.s.v.
Bandet, der startede i 1992, består i dag af Hans Knudsen, som er det eneste oprindelige medlem, på sang og guitar, Niels Nørgaard Kristensen på guitar og kor, Lars Holm Nielsen på bas og kor og Henrik Vardinghus Nielsen på trommer.