Billede beskrivelse

Røveri-mistænkt har meldt sig selv: Endnu en person efterlyses

Politiet ønsker at afklare en persons rolle i forbindelse knivstik og røveri på banegården i Aalborg

13. februar 2023 kl. 14.42
Opdateret kl. 14.52

AALBORG: Den 20-årige mand, som fredag den 10. februar blev efterlyst af Nordjyllands Politi i forbindelse med et knivstikkeri og røveri på Aalborg Banegård, har meldt sig selv til politiet. Det gjorde han mandag formiddag klokken 11. 

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Det oplyses også, at politiets efterforskning har ført til, at man gerne vil tale med endnu en person, som fulgtes med de to formodede gerningsmænd fredag aften. 

- Vores efterforskning har klarlagt at den 16-årige, der blev anholdt allerede fredag aften og fortsat er i politiets varetægt, samt den 20-årige, var i følgeskab med endnu en person på gerningsstedet. Hans rolle i sagen ønsker vi afklaret hurtigst muligt, og vi opfordrer ham derfor til at rette henvendelse til Nordjyllands Politi, siger politikommissær Kenneth Rodam i pressemeddelelsen. 

Den 20-årige forventes blive at fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aalborg tirsdag morgen. 

Se også
16-årig dreng fængsles for røveri og knivstik i Aalborg
Se også
To anholdt efter knivstik og røveri - en  tredje mand er fortsat på fri fod
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste