Billede beskrivelse

Lykkelig slutning: Opmærksom borger fandt 12-årig

Nu bliver 12-årig genforenet med sin mor

18. april 2023 kl. 17.31
Opdateret kl. 19.52

AALBORG: Historien om den forsvundne Victor på 12 år fik tirsdag aften kort før kl. 19 en lykkelig slutning.

Efter massiv omtale af drengens forsvinden, var det en opmærksom borger, der fandt drengen i god behold i nærheden af multihuset Trekanten i Aalborg Øst.

Det oplyser vagtchef Lau Larsen fra Nordjylland Politi.

Nordjyllands Politi efterlyste tirsdag eftermiddag den 12-årige Victor, som sidst var blevet set på Hadsundvej i Aalborg-bydelen Vejgaard kl. ca. 16.20. Her var han i byen med sin mor, men forsvandt fra Vejgaard Boghandel.

Et kvarter senere blev drengens forsvinden anmeldt til politiet, som øjeblikkeligt satte massivt ind med både færdselspatruljer, hundepatruljer og en indsatsleder i jagten på at finde den 12-årige hjerneskadede dreng.

Offentligheden blev også bedt om at holde øje, og endnu engang viste hjælpen fra borgerne sig at være et stærkt våben for politiet.

- Det vil vi gerne sige tak for. Dejligt at folk var opmærksomme og gode til at reagere, siger Lau Larsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste