Billede beskrivelse

På søndag skal vi til Aarhus og heppe

Rabat på billetten til den afgørende kamp mod AGF

15. marts 2018 kl. 11.22

AALBORG: På søndag eftermiddag kl. 17 spiller AaB den sidste kamp i grundspillet på udebane mod AGF, hvor det gælder en billet til Top 6.

- Vi sørger som sædvanlig for bustransport til den vigtige kamp, og så har AaB forhandlet sig frem til billig entre på kun 50 kr., fortæller AaB Support Clubs nyvalgte formand Lars Simoni.

Bussen tur-retur koster 100 kr. For 150 kr. er det altså muligt at komme med til Aarhus til den vigtige kamp.

Support klubben har ikke planlagt noget specielt selv om det er en vigtig kamp.

- Der bliver selvfølgelig festet, når vi har fået de tre point og sendt AGF på vej mod nedrykning, lyder det fra Lars Simoni.

Der er plads til 1400 på AGF’s udebaneafsnit.

Så mange tror Lars Simoni ikke, der kommer med busser. Han regner med knap 1000.

- Men der er også en del, som selv kører til Aarhus, siger support-formanden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste