Yndlingssteder: Sophie elsker te-tid i Maren Turis Gade
Aalborg har mange unikke steder og mennesker - denne serie har fokus på yndlingssteder i byen
Sophie og jeg mødes indenfor dørene på BUENS Bogcafé på Maren Turis Gade.
Jeg møder Sophie indenfor døren til BUENS bogcafé på Maren Turis Gade 12. Vi sætter os godt til rette i to lænestole og bestiller to kopper kaffe, der bliver serveret med et smil. Sophie ville gerne mødes på BUENS Bogcafé.
- Jeg elsker bøger, jeg elsker at skrive bøger, siger Sophie.
Sophie er stor fan af fantasi, men læser også fagbøger, akademisk eller noget ny viden, der kan indhentes eller opsnappes, og det, synes hun, er meget interessant.
- Der er ikke noget, der er mere hyggeligt end at kunne sidde ned og læse en god bog og fordybe sig i den med en god kop kaffe, siger hun.
BUENS bogcafé er Sophies yndlingssted. BUENS Bogcafé havde næsten lige åbnet dørene, da Sophie flyttede til Aalborg fra Viborg. Caféen åbnede i 2021 og er en lokalt dreven bogcafé tilegnet LGBT+- miljøet.
- De bøger, der kan ses i Buens bogcafé, er nogle, som ikke ses typisk i en boghandel. Men lige her i BUENS bogcafé bliver man virkelig eksponeret for netop de bøger, som hun ellers aldrig ville have lært at kende, fortæller hun.
Sophie er selv en transkønnet kvinde. Hun siger, at det er meget fedt for hende, at der findes en mulighed for at læse bøger, der omhandler en selv.
Samtidig er BUENS bogcafé et virkelig inkluderende bogmiljø i pæne omgivelser. Møblerne er en blandet omgang, og der er en afslappet og hyggelig atmosfære i BUENS bogcafé. En form for hjemlighed og et safespace for LGBT+ mennesker. Der er plads til at lære nye mennesker at kende her. Forventningerne er afstemt.
- Der er ikke nogle, der dømmer folk, siger Sophie.
Her er det bare fuldstændigt sikkert. BUENS bogcafé er kurateret til at være et samtalerum. Tændte stearinlys og lænestole, der knirker. Der er et stærkt sammenhold og community.
Der holdes ofte arrangementer, som for eksempel brætspil, tegneaftener og tirsdagste, som er et koncept for ligesindede transkønnede.
- Alle farver og størrelser kan komme og sidde i ca. to timer i et lukket rum, der er afskåret fra caféen, siger Sophie.