Yndlingssteder: Frank og byens tidskapsel

Aalborg har mange unikke steder og mennesker - denne serie har fokus på yndlingssteder i byen.

Jeg sidder sammen med Frank Nielsen på hans yndlingssted. Hans øjne scanner rummet, mens han fortæller, hvad han ser. Det er brune træpaneler, farvede glas i ruderne, røde gulvtæpper, en jukeboks, enarmede tyveknægte og hængende over vores hoveder er runde kobberlamper.

Samtalerne ved bordene summer omkring os, og cigaretrøgen omfavner os. Rammerne er sat. Vi er på Østerport bodega også kaldet ØP. Det er et brunt værtshus i Nørregade i Aalborg. 

Se også

Værtshuse i Aalborg: Stor guide til byens brune oaser

Frank fortæller, at Østerport Bodega er som et åndehul, en tidslomme, nærmest et fristed for det hurtige fremadbuldrende samfund, som passerer på den anden side af de farvede glasruder.

Han kan vildt godt lide, at verdenen går forbi udenfor, mens tiden herinde står stille.

Mødested for studiet

Østerport Bodega bliver til en tidskapsel for en stund. Her kan han sidde og slappe af. O på en måde, hvor han forsvinder lidt væk fra byen.

Væggene med de brune træpaneler indeholder historier og minder. Cigaretrøgen fungerer som en drømmesky, og vi suges tilbage til den tid, hvor han læste anvendt filosofi på Aalborg Universitet.

Han var lige startet. Stor entusiasme og masser af glæde 

Se også

Yndlingssteder: Denne balkon er Vikthors fristed

- Der var ekstrem god stemning og en del øl på bordet. Vi lærte hinanden at kende, siger han. 

Østerport bodega blev et samlingssted for studiet, han gik på, og de mødes fortsat den dag i dag.

Plads til alle

Han synes, at stemningen på bodegaen virkelig kan noget. Der er en følelse af at træde ind i en stue. Der er

en ro herinde, og så er der plads til skævhed og forskellige eksistenser.

Han kan godt lide, at der er forskellige typer, der kommer her. Der er en fornemmelse af, at der er plads til alle, og hvor alle kan være uanset, hvor man er i livet, og hvordan man har det.

Derfor syntes han også, at det er ret vigtigt for en by at have brune værtshuse.

Se også

Bodegasnak: Østerport Bodega

Vi slutter af med at gå udenfor. Vi forlader den dunkle belysning og rammes af lyset, larmen og menneskene. Vi er tilbage i samfundet.

Så skal man i gang igen.

- Pulsen stiger lige 10 slag, siger han. 

Luften er frisk, men cigaretrøgen hænger i vores tøj. Man får altid lidt brunt værtshus med sig hjem.