Billede beskrivelse

Veteraner får del i Bents bogsalg

09. marts 2026 kl. 06.04

AALBORG/KÅS: Den 8. januar udkom Bent Jørgensen med bogen 'Flyvestation Aalborg 1951-2026'.

I samme omgang lovede forfatteren, at han ved hver solgte bog ville donere 5 kroner til Veteran Oasen i Kås.

Bogen skulle vise sig at være eftertragtet, og allerede ved udgangen af januar kunne forlaget melde udsolgt af den historiske fortælling.

Bent Jørgensen kunne dermed overdrage en check på 5000 kroner til formanden for Veteran Oasen, Kenneth Simonsen.

- Donationen falder på et tørt sted, fortæller formanden, der er yderst taknemmelig for den fine gestus.

Billede beskrivelse

Veteran Oasen, der beliggende på Gl. Brugsvej 11 i Kås, yder støtte til veteraner i Danmark, blandt andet ved at opstarte og opretholde væresteder og bofælleskaber for veteraner i Nordjylland. Her er der samtidig forskellige tilbud og daglige aktiviteter, som skal støtte og styrke veteranerne.

Foreningen drives af veteraner. I bestyrelsen sidder en blanding af personel fra Hæren, Flyvevåbnet, Politiet og pårørende. Foreningen indgår i øvrigt i forskellige samarbejder med frivillige aktører, Forsvarets Veterancenter og de offentlige instanser om støtte til brugerne.

I første omgang er Bent Jørgensens bog trykt i 1000 eksemplarer. I øjeblikket arbejder forfatteren på at få trykt endnu et oplag hos forlaget.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste