Seneste nyt
Billede beskrivelse

Ny barbershop i Aalborg: Jay har valgt at gå egne veje

03. august 2026 kl. 14.00

AALBORG: Der var stor tilstrømning, da Jay Almoussa lørdag fejrede åbningen af sin nye barbershop, JAYZ, i Niels Ebbesens Gade. 

Gæsterne kunne kigge forbi til housewarming med mad, drikke og DJ-toner, mens de fik et kig indenfor i de nye lokaler.

Efter flere år som frisør hos Barber Club på Østre Havnegade har Jay Almoussa valgt at gå egne veje. 

Ved siden af arbejdet underviser han også på en privat frisørskole, og ambitionen er at skabe en salon, hvor nærvær og kvalitet er i centrum.

- Min nye salon skal være et alternativ til den vanlige frisøroplevelse, siger Jay.

- To dage om ugen åbner jeg allerede klokken 6.30, så kunderne kan nå en klipning inden arbejde, fortæller han.

Billede beskrivelse

Jay er samtidig i gang med at søge bevilling til at kunne byde kunderne på en drink eller et glas vin, mens de sidder i frisørstolen. 

Salonen er desuden bevidst indrettet med kun én frisørstol. 

Det skal sikre fuld opmærksomhed på den enkelte kunde og skabe en rolig atmosfære, hvor der er tid til både håndværket og den personlige oplevelse.

Med åbningen har Aalborg fået endnu et lokalt bud på en barbershop med fokus på service, fleksibilitet og faglighed. 

Fra i dag mandag 3. august kan du booke tid i stolen hos JAYZ. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste