Billede beskrivelse

Nu slår Jennie dørene op til sit farverige indretningsunivers

03. november 2025 kl. 06.01

NØRRESUNDBY: Da indretningsarkitekt Jennie Oxlade første gang trådte ind i de tomme lokaler på Brotorvet 5 i Nørresundby, så hun ikke bare tomme vægge og slidte gulve – hun så muligheder.

I dag står hun midt i Oxlade Designs nye kontor og showroom– resultatet af måneder med idéer og hårdt arbejde – og hun er ved at lette af stolthed.

– Jeg startede med et blankt lærred, og jeg er nødt til at sige, at jeg er megastolt af, hvad det er blevet til. Og jeg er stolt af de mennesker, jeg er her sammen med, fortæller Jennie.

Og mandag den 3. november slår hun officielt dørene op til Oxlade Design Studio.

Se også
Gak, løjer og wow-effekt: Jennies drøm bliver til virkelighed i Nørresundby

Farverigt showroom og kontor

Allerede ved indgangen mærker man Jennies kreative univers, hvor gulv-til-loft-spejle og hundredvis af kunstige sommerfugle byder gæsterne velkommen.

– Det er mit eget lille hurlumhejhus, fortæller Jennie med et grin.

Billede beskrivelse

Jennie er uddannet dekoratør og arbejder som indretningsarkitekt og konsulent for både private og erhverv.

Drømmen om egne lokaler har længe ligget og ulmet – et sted, hvor hun kan invitere kunder og besøgende helt ind i sit kreative indretningsverden.

Billede beskrivelse

– Jeg har drømt om et sted, hvor min mærkelige, krøllede hjerne kunne få lov at leve og vise, hvad den kan. Og nu kan den det. Det er helt vildt, afslutter Jennie.

Lokalerne er nu forvandlet til et farverigt showroom, hvor hendes fantasien har fået frit løb.

– Jeg elsker farver, ting der skiller sig ud, og lidt gak og gøgl. Jeg elsker, når folk tænker: “Okay… hvad skete der lige dér?”

Billede beskrivelse

Hurlumhejhuset åbner

I sit daglige arbejde har Jennie mange samarbejdspartnere involveret – og dem har hun naturligvis også inddraget i det nye showroom, hvor der er skruet helt op for detaljerne.

Det er blandt andet blevet til et vildt indgangsparti med spejleffekt, et specialdesignet stribet bord og en stor papirblomsterudstilling i kælderen.

Billede beskrivelse

Hvis du vil opleve Jennies kreative indretning, slår Oxlade Design Studio dørene op mandag den 3. november på Brotorvet 5 i Nørresundby.

Her vil man fremover kunne finde Jennie, hvis man har brug for kreativ sparring og professionel hjælp til indretningen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste