Billede beskrivelse

Klubben fylder 100 år: - Sponsorstøtten gør en stor forskel

26. april 2026 kl. 08.01

TYLSTRUP: Til næste år kan fodboldklubben Tylstrup UI fejre intet mindre end sit 100-års jubilæum. 

Det et stort pejlemærke, som klubben ønsker at markere hele året igennem. 

- Vi har allerede sat gang i et stort arbejde for at skabe aktiviteter i løbet af året. Her kommer sponsorstøtten fra OK til at gøre en stor forskel. Vi vil blandt andet gerne inddrage skolen og institutionerne, vi planlægger en fest for de frivillige i Tylstrup, og vi skal have lavet et jubilæumsskrif, siger Per Kristensen, formand for TUI.

- Samtidig arbejder vi intensivt på at arrangere en udendørskoncert, hvor vi får brug for professionel hjælp. Det kan sponsorpengene også være med til at finansiere.

Tylstrup UI har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK og Brugsen Tylstrup modtaget mere end 30.000 kroner i sponsorstøtte. Pengene går direkte til foreningens arbejde og bliver en vigtig del af forberedelserne frem mod klubbens 100-års jubilæum i 2027.

Selve jubilæumsdagen falder den 30. maj, og det er en forening i fremgang, der kan fejre den runde dag.

- Vi oplever fremgang i alle vores idrætsgrene. Vi har cirka 400 aktive idrætsudøvere, og med bankoafdelingen er vi oppe på omkring 700 medlemmer. Det stigende medlemstal betyder også, at flere vælger at støtte klubben gennem OK-aftalen. Det er vi meget glade for, siger Per Kristensen.

OK støtter også ved opladning

Forbrugere kan støtte TUI ved at tanke hos Brugsen Tylstrup. Det er nemlig forhandleren, der udbetaler midlerne til foreningen.

OK’s kunder har samlet sponsorstøtten til foreningen ved at tanke eller lade med deres OK-kort eller via OK’s app. 

Når kunderne knytter kortet eller appen til sponsoraftalen, støtter de automatisk foreningen, hver gang de tanker brændstof eller lader deres elbil.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger får 5 øre pr. liter brændstof eller pr. kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader på farten hos OK. Derudover gives 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste