Billede beskrivelse

Juleguide: Her er der julehygge for hele familien

05. december 2025 kl. 14.17

AALBORG: Julen er for alvor indtaget Aalborg – og byen emmer af hygge.

Og nu hvor weekenden står for døren er det tid til at finde julestemningen frem og nyde nogle gode stunder med familien.

Derfor har vi samlet en lille guide til, hvor I kan opleve ægte julehygge sammen i weekenden.

Snør skøjterne

Hvad er mere julet og hyggeligt end en tur på skøjter under åben himmel?

Det kan I opleve midt i Aalborg på C. W. Obels Plads, hvor byens skøjtebane nu er åbnet.

Har man ikke sine egne skøjter, kan man leje dem på stedet mod betaling. Læs mere herunder.

Se også
Denne dag åbner skøjtebanen på C. W. Obels Plads

Julehygge på Aalborg Streetfood

Igen i denne weekend er der fuld gang i julehyggen på Aalborg Streetfood.

Søndag byder på juleværksted med kreabord, skattejagt og ansigtsmaling fra klokken 11.30. Klokken 12 vises julefilmen Grinchen, og fra klokken 14 kan I hilse på julemanden.

Hvor og hvornår

Dato: Søndag den 7. december klokken 11.30-17

Adresse: Skudehavnsvej 35, 9000 Aalborg

Kilde: Aalborg Streetfood

Gå en tur for en god sag

På søndag inviterer Vejgaard til en hyggelig gåtur, der både gavner konditionen og en god sag.

Det sker til den årlige Julemarch, hvor hele overskuddet går til Julemærkehjemmene.

Der er ruter på 5 og 10 kilometer, og det koster 50 kroner for et startkort – eller 90 kroner, hvis du også vil have en medalje med hjem. Læs mere herunder.

Se også
Julemærkemarch i Vejgaard: En stemningsfuld anden søndag i advent

Hvor og hvornår

Dato: Søndag den 7. december klokken 10

Startsted: Hadsundvej 35, 9000 Aalborg

Ta' på julemarked

Julemarkederne er for alvor i gang – og Aalborg byder på mange af slagsen.

Herunder har vi samlet en guide over udvalgte julemarkeder i Aalborg.

Se også
Stor guide: Her er der julemarked i Aalborg
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste