Jørgen-Emil redder rålam: - De flytter sig ikke, og så går det galt

HALS: - Jeg har fundet over 100 rålam, fortæller Jørgen-Emil Skoven.

Ved hjælp af en drone med termisk kamera kan han opspore de små dyr på markerne, så de kan blive flyttet, inden de store maskiner kommer og pløjer.

- De ligger og gemmer sig i græsset, og de flytter sig ikke, når maskinerne kommer - og så går det galt, forklarer Jørgen-Emil.

Fra idé til praksis

Jørgen-Emil Skoven har fløjet med drone i flere år i forbindelse med sine rejsereportager til instagramsiden J.Skoven. 

En dag fik han så idéen om det termiske kamera, der kan tilkobles dronen og på den måde opspore de små rålam.

- Jeg var ikke den første, der havde fået den idé. Flere var allerede godt i gang, så jeg kom lidt fra det igen.

Fra luften kan han opspore rålammene, der fremgår som små varme pletter henover markerne. Privatfoto

Men et par år senere lå idéen stadig og ulmede i baghovedet.

- Jeg kom frem til, at selvom der er andre på markedet, kan man jo sagtens byde sig ind. Og så gik jeg så småt i gang.

Jørgen-Emil er selv vokset op på landet og havde allerede fra start flere kontakter, der kunne være interesseret i den flyvende service, så det lykkedes hurtigt at komme i gang med succes.

Mange typer af kunder

Undervejs blev det klart for Jørgen-Emil, at problematikken omkring rålammene handlede om meget mere end omsorgen for dyrene.

- Det har også betydning for maskinførerne, der har haft nogle rigtig grimme oplevelser, køerne, der risikerer at blive fodret med fordærvet græs og blive syge, og landmanden, der efterfølgende kan være nødsaget til at aflive dem.

- Det har rigtig manges interesse, at de rålam bliver skånet.

Ifølge Jørgen-Emil er det en misforståelse, at moren ikke vil kendes ved sine unger, når et menneske har haft ved dem. Men han bruger altid handsker. Privatfoto

Når Jørgen-Emil har spottet et rålam på marken, finder han dem og fanger dem i et net, hvorefter de placeres i en flyttekasse med lufthuller på et underlag af græs, indtil arbejdet er færdigt.

- Det er vigtigt, at de bliver sat ud igen i samme område, så moren kan finde dem igen. 

Et større arbejde

Forberedelserne er dog langt mere krævende. Det hele skal times og gå op i en højere enhed, før arbejdet rigtig giver mening.

- Det skal gerne være tidlig morgen. Jo varmere jorden når at blive, jo sværere er dyrene af se på kameraet. Og så skal maskinerne gerne være klar til at køre så hurtigt som muligt, efter vi er færdige, siger Jørgen-Emil.

- Hvis ikke de kommer i gang, så kan der jo nå at komme nye rålam til.

De små lam indfanges i net, inden maskinerne kommer kørende. Privatfoto

Sæsonen for rålam starter typisk i maj og varer til slut juli, derfor er droneflyvning heller ikke Jørgen-Emils primære beskæftigelse, men derimod en meningsfuld sidebeskæftigelse.

- Det er både spændende og meningsfuldt. De fleste landmænd følger også med mig rundt, fordi de er mindst ligeså interesserede - både i processen, men jo aldeles også i at sikre sig, at lammene bliver hjulpet væk.

Dyrene placeres i hver sin flyttekasse på et underlag af græs. Når arbejdet er færdigt, sættes de ud i samme område, som de blev taget fra, så moren kan finde tilbage til dem. Privatfoto

Når rålammene sættes ud igen, forlader alle området, så moren har ro til at finde tilbage til dem.

- Og de finder tilbage til dem. Nogle er bange for, at de ikke vil kendes ved dem, når de har været håndteret af mennesker, men det er en skrøne. Vi kan se, fra afstand, at de finder hinanden igen.