Billede beskrivelse

Restaurant Nam flytter: - Tiden var inde til forandring

02. oktober 2025 kl. 13.08
Opdateret 06. oktober 2025 kl. 06.54

AALBORG: På Vesterbro 76 har Restaurant Nam holdt til siden 2016. 

Men snart er det slut med den centrale placering i Aalborgs midtby. 

Restaurant Nam flytter nemlig i nye lokaler i løbet af 2026, skriver restauranten i en pressemeddelelse. 

Fra næste år kan man i stedet finde Restaurant Nam på Østre Havnepark. 

Billede beskrivelse

- Vi har været enormt glade for årene på Vesterbro, hvor vi siden 2016 har udviklet os sammen med vores gæster og personale. Men da vi blev tilbudt muligheden for at flytte ind i de nye rammer på Østre Havnepark, kunne vi mærke, at tiden var inde til forandring. Det er et stort skridt, men også en chance for at skabe noget helt særligt for både os selv og Aalborg, fortæller Anne Menendez, der ejer Restaurant Nam sammen med Kim Jeppesen, der også er restaurantchef. 

På Østre Havnepark bliver Restaurant Nam en del af et nyt byggeri - tegnet af den prisvindende, norske arkitekt Reiulf Ramstad. 

For restauranten betyder det, at man "fremover kan byde gæsterne indenfor med udsigt til Limfjorden og et miljø, der sætter scenen for en endnu stærkere madoplevelse", skriver man. 

Billede beskrivelse

- Vi tager selvfølgelig vores DNA med os. Det er den samme ånd, den samme tilgang til mad og værtskab, men vi vil også justere og udvikle konceptet, så det matcher de nye omgivelser og vores gæsters behov, siger Kim Jeppesen og tilføjer: 

- Vi glæder os helt utroligt meget til at invitere aalborgenserne og alle vores gæster udefra indenfor i vores nye hjem. Det føles som det helt rigtige skridt på rejsen, og vi kan næsten ikke vente med at tage hul på de næste 10 år.

Restaurant Nam flytter officielt ind i de nye lokaler i løbet af foråret 2026. 

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste