Billede beskrivelse

Restaurant går konkurs: - Danmarks mest dekorerede bøfsandwich findes ikke mere

29. april 2024 kl. 09.39
Opdateret kl. 10.07

- ‘Danmarks mest dekorerede Bøfsandwich’ findes ikke mere.

Det skriver Nina Picher i et opslag på Facebook. Hun er indehaver af Restaurant VB ved Vestre Baadelaug, der tidligere har vundet prisen for Danmarks bedste bøfsandwich. Desværre må hun nu erklære restauranten konkurs.

- En lille tåre har jeg knebet i dag, men nu er der sagt farvel. Jeg har ikke lyst til, at være med til at pille min forretning fuldstændig fra hinanden. Derfor har jeg valgt konkurs, forklarer hun.

Se også
Kom til gratis stand-up med Uffe Holm

For godt et år siden blev Restaurant VB sat til salg, men det er altså ikke lykkedes at finde en, der ville overtage.

- Interesserede købere har der været. To bare i år. Desværre skal Sejlklubben Vestre Baadelaug som ejere af huset godkende. De ønsker ikke at samarbejde, siger Nina. 

Hun ærgrer sig over lukningen af restauranten, som hun har drevet i 20 år. 

- Vi går herfra med sindssygt mange dejlige oplevelser, priviligerede over succesen, aktiviteten og mulighederne for, at gøre tingene på præcis den måde vi gerne ville. For det er jeg meget taknemmelig, slutter hun.

Hvad der nu skal ske på adressen er endnu uvist.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste