Billede beskrivelse

Kendt Aalborg-café lukker – men noget nyt er på vej

30. december 2025 kl. 08.42

AALBORG: Et kapitel af Aalborgs caféhistorie slutter nu – men kun for at give plads til noget nyt.

Mandag aften kunne makkerparret Martin Klyvø og Allan Poulsen nemlig afsløre på Facebook, at Café KlosterTorvet lukker.

Den ikoniske café, som siden 1986 har været en del af Aalborgs caféliv, har sidste åbningsdag tirsdag den 30. december 2025.

Men det er ikke, fordi det er slut – tværtimod.

– Til februar åbner vi et helt nyt sted. Nyt navn. Ny indretning. Ny energi. Og et helt nyt køkken, skriver Martin Klyvø og Allan Poulsen på Facebook.

Måske har du bemærket, at der foran caféen de sidste fire måneder er blevet bygget på noget nyt.

Det nye er en tilbygning i caféens baggård, som fremover skal danne ramme om det nye køkken.

Men hvad det "nye" præcis betyder, må aalborgenserne vente med at finde ud af.

– Følg med. Vi er kun lige gået i gang, skriver makkerparret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste