Billede beskrivelse

Café går all in på italienske specialiteter

Bruschetta, pizza og vitella tonnato er bare noget af det, du finder på menukortet

21. juni 2023 kl. 19.39

AALBORG: Det er den kendte duft af friskbagt pizza, der strømmer os i møde, da vi træder ind i caféen. Ovnen er godt i gang med at gøre skorpen sprød og fyldet gyldent.

Billede beskrivelse

I montrerne finder du blandt andet bruschetta og focaccia suppleret af sandwich, hvor artiskokker kommer til deres ret. Og på menukortet er vitella tonnato et must.

Alt sammen et udtryk for, at Café Herman i Salling nu går all in på italienske specialiteter, noget du også kan se på reolerne, der er fyldt med italienske olier, vin og oliven.

- Vi har samlet alt det gode fra Italien, siger Rooftop Manager Camilla Mortensen, der er med til at udforme menukortene i både caféen og på Rooftop.

- Vi synes, der skulle ske noget nyt.

Billede beskrivelse

Det spiller også ind, at Salling for nylig har fået ny køkkenchef. Marc Prip kommer med erfaring fra blandt andet Hotel Amerika ved Hobro samt Fru Larsen Hotel & Restaurant ved Langå.

- Efter bare to dage var han klar med det nye, italienske koncept, siger Camilla Mortensen.

- Og det er gået over al forventning, vores gæster har taget rigtig godt i mod det. Nu er vi i gang, og så justerer vi det løbende.

Billede beskrivelse

I forbindelse med det nye koncept har Salling også udvidet torvet ud mod Algade, så der nu er flere siddepladser end tidligere.

Her til sidst kan vi lige tilføje, at du stadig finder et lille udvalg af de kager, som cafeen hidtil har solgt - og at du stadig finder de kendte kager og brødet hos Sallings Bager.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste