Billede beskrivelse

Lukker for bad efter mistanke om legionella

Det er i øjeblikket ikke muligt at tage bad i Vester Hassing Hallen, da der er mistanke om legionellabakterier i vandet

19. november 2022 kl. 20.21

VESTER HASSING: En person kan være blevet smittet med den farlige bakterie, legionella efter at have taget bad i Vester Hassing Hallen. Det skriver TV2 Nord

Mistanken har øjeblikkeligt fået hallens personale til at lukke for omklædningsfaciliteter og bad. 

Det betyder, at alle, der bruger hallen, blandt andet Vester Hassing Gymnastik- og Idrætsforeningen, ikke kan tage bad efter sport. 

- Vi har fået at vide af Aalborg Kommune, at vi ikke må bruge omklædningsfaciliteterne, siger formand for bestyrelsen i Vester Hassing Gymnastik- og Idrætsforening, Jesper Hyche Sørensen til Nordjyske.

Ifølge TV2 Nord er der taget prøver af vandet i hallen den 8. november, fordi Aalborg Kommune ved hjælp af smitteopsporing, har mistanke om, at en person kan være smittet med legionella efter at have brugt badet i hallen. 

Indtil det svar foreligger, måske i næste uge ifølge Jesper Hyche Sørensen, må klubbens medlemmer altså tage bad og skifte tøj derhjemme.

- Men vi har været vant til, at omklædningen er lukket on/off i forbindelse med corona, så det går nok, mener formanden for Vester Hassing Gymnastik- og Idrætsforening. 

Han krydser fingre for, at de renseprogrammer, som kører ugentligt for at sikre rent vand i hallen, får has på bakterierne - hvis de overhovedet er i vandrørene. 

Hvad er legionella

  • Legionella Pneumophila er en bakterie, som forårsager legionærsygdom.
  • Legionellabakterien trives  bedst i lunkent og stillestående vand. 
  • Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, forurenet med legionella.
  • Legionærsyge rammer specielt ældre og svækkede personer.
Se også
Særlig udgift dræner kassen for millioner: - En ganske horribel situation
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste