Billede beskrivelse

Tæt på at dø i Limfjorden - her hygger spækhuggeren sig i dag

Spækhuggeren er dukket op igen, og der er tale om et 100 procent sikkert match, vurderer eksperter

27. april 2023 kl. 11.04

AALBORG: I foråret 2022 udspillede der sig et sandt drama i Limfjorden. En stor spækhugger-han var fanget i Limfjorden og efter næsten en måned uden mad, så det sort ud for spækhuggeren.

Finnen begyndte at hænge, mågerne landede og hakkede i dens ryg, og de fleste ventede på, at eksperter ville melde den død. Men sådan blev det ikke. 

For spækhuggeren fandt til sidst ud af Limfjorden af sig selv - og nu er der igen nyt i sagen.

For den samme spækhugger, der lå i Limfjorden, er igen spottet - denne gang nord for Göteborg.

Billede beskrivelse

I følge Nordjyske.dk er det er Eve Jourdain fra Norwegian Orca Survey i Tromsø og Olga Filatova fra Syddansk Universitet, der har hjulpet den danske naturfotograf Lars Mikkelsen med at sammenligne nærbilleder af særligt spækhuggerens finne, hvor der blandt andet er et meget iøjnefaldende hak.

Der er tale om et 100 procent match, fortæller eksperterne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste