Nytårsklumme: Voldsomt fokus på Nordjylland i 2022

2022 blev endnu et år, hvor Nordjylland og tildels også resten af verden kom i fokus. Igen-igen. Med nu 8 mia. mennesker på kloden og en fortsat stigende verdensbefolkning, bliver det med andre ord stadig mere eksklusivt at være nordjyde. Den kendsgerning var i et vist omfang underforstået i meget af mediedækningen af befolkningsrekorden, det medgiver jeg, men det kan vanskeligt udlægges anderledes, det her.

Ren og skær fakta, ubenægtbar endda.

Det er ikke noget, vi går og praler med, selvfølgelig er det ikke det. Sådan er vi nordjyder ikke, det er det, der er så imponerende.

Vi er ydmyge.

Exceptionelt ydmyge, måske de bedste til det overhovedet, hvis man endelig skal udpege nogen som de bedste, men det er der selvsagt ingen, der gør heroppe. Det kan vi ikke få os til. Heller ikke i år. Vi afventer ros, utålmodigt til tider, men altid værdigt.

Skulle man absolut prale, er der ellers nok at hive fat i. 2022 er ingen undtagelse. En nordjyde vandt Tour de France, selvfølgelig, Asaa vandt Årets Landsby 2022, Årets Sild er nordjysk, hædersprisen Årets Nordjyde havde for gud ved hvilken gang en nordjysk vinder, jeg tror faktisk, vi har gjort rent bord, og man kunne blive ved og ved.

Det er næsten i overkanten.

Alle vil være nordjyske. Selv Kongehuset er begyndt at justere prinsers og prinsessers titler i en mere ydmyg, nordjysk retning. I første omgang er det til grever og komtesser, men retningen er klar. Lidt tættere på maskinrummet, på førerhuset, på produktionsdanmark, på virkeligheden. Mere jordnært, mere nordjysk.

Årets helt store, altoverskyggende danske begivenhed var naturligvis også nordjysk, det siger sig selv. I flere uger i april og maj besøgte en spækhugger Limfjorden og tryllebandt nationen. Men så, uha, lå den stille. Den lagde bare der og lå, sagde ingenting, rørte ikke på sig, og snart væltede det frem med salonhavbiologers gætværk om tandhvalens sygdomme, hold i ryggen, algeallergi og snarlige bortgang, bare fordi den lå lidt stille i nogle uger.

Men så man nordjyder panik-panikke? Ikke-nikke-nej.

Os nordjyder, os heroppe i virkeligheden, var ikke nervøse for den hval et eneste sekund. Det er helt normalt for os at sidde stille og ikke sige noget i lang tid, hvis vi ikke har noget fornuftigt at gøre eller sige.

Vi er lyslevende, selvom vi ikke bralrer, jeg sværger.

Man behøver ikke altid gøre sig til.

Det kunne andre lære af, mildest talt. Det kunne Det Danske Sprog- og Litteraturselskab lære af, men de vil åbenbart provokere, og det er ikke til at ha’. 252 nye ord føjede selskabet i slutningen af året til Den Danske Ordbog og på allerskandaløseste vis er ikke ét eneste af dem nordjysk. Lejfig, tuttelu, turbokylling og FOMO blev inviteret indenfor i varmen, mens faktisk anvendelige nordjyske ord, ord som grattet, pangel og pullerværk, stadig står udenfor med svovlstikkerne og kigger ind. Det er aldeles urimeligt.

Den går ikke i 2023.

Det gør den altså ikke.

Privatfoto